På billedet ses et kig ind i styrehuset fra HABICHT. Styrehuset er del af udstillingen FJORDSEJLADSEN. I styrehuset findes et stort ror, som tidligere blev brugt til at styre skibet.

FJORDSEJLADSEN

De småfolks lystsejlads

I sin storhedstid før Første Verdenskrig prægede flåden af fjorddamperne med sin livlige passager- og godstrafik Flensborg Havn. Sommerudflugterne udviklede sig til en almindelig fritidsfornøjelse. Mens man andre steder kørte „ud i det grønne“ med lokalbanen, tog man i Flensborg en tur med båden.

Med de såkaldte „smørture“ („Butterfahrten“) oplevede fjordsejladsen i midten af 1950'erne sit eget „Wirtschaftswunder“ (økonomisk mirakel). Det skatte- og toldfri salg om bord af smør, alkohol, cigaretter, slik og chokolade og andre konsumvarer var en lukrativ forretning i det dansk-tyske grænseområde, som fandt efterlignere overalt langs Nord- og Østersøen. Passagerskibene blev forvandlet til flydende supermarkeder. Efter gradvise begrænsninger ophørte toldfri handel den 1. juli 1999.

I dag minder salondamperen ALEXANDRA, der blev bygget i 1908, som flagskib i Flensborgs Historiske Havn om fjordsejladsens glansperiode.

Søfartsmuseum
Detaljer
  • Tysk
  • Dansk
  • God adgang for kørestolsbrugere
Dato
  • Permanent udstilling