Museumsberg
+49 461 85-2956

Søfartsmuseet
+49 461 85-2970

Naturhistorisk Museum
+49 461 85-2504

Museumsberg
museumsberg@flensburg.de

Søfartsmuseet
schifffahrtsmuseum@flensburg.de

Naturhistorisk Museum
naturwissenschaftliches-museum@flensburg.de

I midten af rummet står en brun søjle med en glasindramning. Bagved glasset står en figur, der skal forestille en slavegjort person fra Afrika. Personen er lænket. Bagved står en stor model af en plantage med små hytter og større bygninger til forarbejdning af sukkerrør. I baggrunden ses et tapet med et motiv af en sukkerfabrik.

SUKKER. ROM. SLAVERI.

Flensburgs koloniale arv

Vestindienhandlen blev til en meget vigtig søjle i den økonomiske udvikling af byen i midten af det 18. århundrede. Købmændene i Flensborg tjente en masse penge på at sælge og viderebehandle kolonialvarerne. Men handlen med Dansk Vestindien har også et mørkt kapitel: slaveriet.

Tilbage til arrangementsliste

Søfartsmuseum

Detaljer

Tysk
Dansk

God adgang for kørestolsbrugere

Dato

Permanent udstilling

I et vindue i udstillingen SUKKER.ROM.SLAVERI. hænger et mørklægningsgardin, hvorpå frihedskæmperen er afbildet som illustration. Den slavegjorte holder en machete i den ene hånd og et kæmpe sneglehus i den anden. Der er boret et hul i sneglehuset, som den slavegjorte blæser igennem. På billedet er der placeret en farvet bjælke med piktogrammet og navnet på udstillingen.

På en stor model af kloden står et modelsejlskib. Nogle af landene er farvet røde. Det drejer sig om lande og hertugdømmer, der tilhørte den danske helstat, dengang skibe fra Flensborg sejlede til Dansk-Vestindien.

I forgrunden ses plantagemodellen, bagved en figur, der skal forestille en slavegjort person. Helt i baggrunden ses trekanthandelen, som er tegnet på væggen.

Rommen fra Caribien blev videreforarbejdet i Flensburg. Til højre ses et gammelt fotografi. Det er monteret på en skillevæg. På fotografiet kan man se, hvordan især kvinder pakker romflasker. Til venstre på væggen hænger et stort portræt, der viser en mand. Det er Heinrich Pott, der solgte den kendte Pott-rom.

På billedet ses en kolonialvarebutik. Helt til venstre på disken står en rød vægt, bagved er der en reol med utallige romflasker samt te- og kaffedåser.