Interreligiøs dialog
Dialog
“Kunst i den interreligiøse dialog” er et arrangement, som kunsthistorikeren og formidleren Marion Koch har afholdt siden 2010 på forskellige museer i Nordtyskland. Nu finder det sted for fjerde gang i Flensburg.
Tre oplægsholdere fra forskellige religiøse traditioner og menigheder i Flensburg er inviteret til museet.
I centrum for den fjerde dialog står spørgsmålet om sammenhængskraft: Hvad forbinder os, hvad styrker samværet og fællesskabet? To malerier fra samlingen på Museumsberg danner anledning til dialogen. Publikum er inviteret til at deltage i samtalen.